Volleyball Danmark logo

Træneruddannelse

Volleyball Danmark tilbyder træneruddannelser for alle trænere - uanset hvilken aldersgruppe eller niveau der skal trænes.

Gennem træneruddannelse får du værktøjer, teori og inspiration til trænerrollen, og du bliver klædt på til at være med til at skabe et godt træningsmiljø i samarbejde med klubben og dine spillere.

Volleyball Danmark ønsker at uddanne trænere til at udvikle spillerne og give gode oplevelser til børn, unge og voksne i alle klubber landet over.

I Volleyball Danmark tror vi på, at uddannede trænere er med til at tiltrække, fastholde og udvikle volleyballspillere.

Få overblikket over DIN vej igennem Volleyball Danmarks uddannelser herunder. Du kan også se læse mere om de enkelte TRÆNERKURSER samt se udvalget af TEMAKURSER længere nede på siden. 

Vejen til at blive træner

TEMAKURSER

Ramasjang Familievolley

Er du en af de seje trænere, der er - eller skal - i gang med træning for en masse 3-6 årige krudtugler?

Så er dette 3-timers inspirerende Ramasjang Familievolley Trænerkursus lige noget for dig.

Vi fordyber os i bevægelsesglæde og motorik for de yngste, snakker træner- og forældreroller og leger med kreative ideer til øvelser, der giver smil på læberne og sved på panden!

Bedstevolley

Trænger du til inspiration til Bedstevolley-træningen?

Så kom med til et par timer i Bedstevolleyens tegn, hvor du får ideer til nye øvelser, gode råd til at tage imod nye spillere og meget andet.

Få fyldt trænerrygsækken godt op med input og sparring, så du er klar til den kommende sæson.

Aldersrelateret Træningskoncept (ATK)

Er du træner, forælder eller leder, der arbejder med Kids- og ungdomsvolleyball?

Så er dette inspirerende kursus i Aldersrelateret Træningskoncept lige noget for dig.

Få inspiration til at arbejde med aldersrelateret træning i klubben, få øget kvaliteten i ungdomstræningen og få redskaber til fastholdelse og rekruttering af kids- og ungdomsspillere.

Øvelsesinspiration

Har I brug for inspiration til træningen?

Om det er kids-, ungdom- eller seniortræningen, I har brug for ideer til, så har vi masser af ideer til at I kan få en sjov træning.

Idrætsskader

  • Skadesforebyggelse
  • Skadesbehandling
  • Genoptræning

Byg dit eget kursus

I bestemmer selv indholdet af kurset - så finder vi en instruktør til jer.

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om hvilket kursus du skal vælge, eller har spørgsmål til de enkelte kurser, så tag fat i Mie.

  • Mie Herred Andersen

  • 2241 2193

  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.