Ramasjang Familievolley-pakken
Vil du have mere hjælp til træningen? Med Ramasjang Familievolley-pakken har du en rigtig god løsning til hjælp til træningen. I Ramasjang Familievolley-pakken finder du inspiration til, hvordan I kommer godt i gang med Ramasjang Familievolley samt inspiration til at give både børn og voksne en sjov og spændende oplevelse med Ramasjang Familievolley.
Med Ramasjang Familievolley-pakken (625 kr.) får du:
1. Ramasjang Familievolley Trænerbogen
120 sider fyldt med inspiration og gode idéer til:
- Sjove lege og motiverende øvelser - både med og uden bold
- Helt konkrete forslag til både øvelser, træningsplanlægning og afvikling fra start til slut
- Hvordan både børn og forældre får en super oplevelse, hver gang de er til Ramasjang Familievolley
- Hvordan børnene hjælpes til at udvikle deres grundmotorik og volleyballfærdigheder
2. Ramasjang Familievolley øvelseskort (2 sæt á 64 øvelser)
Øvelseskortene giver dig mulighed for at vise øvelser og lege gennem børnevenlige illustrationer, der sætter gang i fantasien hos børnene. Illustrationerne er suppleret af en kort beskrivende tekst. Træneren kan bruge øvelseskortene til at understøtte sin træning ved at placere dem de steder i hallen, hvor de forksellige øvelser skal foregå. Øvelseskortene kan enten stilles på halgulvet eller hænges på nettet.
3. Ramasjang Familievolley Diplomer (til 12 børn)
Som en del af trænermaterialet medfølger diplomer i forskellige farver. Træneren kan bruge diplomerne som belønning til at synliggøre over for børnene, at de udvikler sig (både socialt, motorisk og volleyballmæssigt) igennem træningen.
Det giver også børnene mulighed for at vise andre, hvad de har lært og være stolte af det. I Trænerbogen findes forslag til, hvordan diplomerne kan bruges.
4. Ramasjang Familievolley Opstartsguide
Opstartsguiden er en 7-trinsguide, der trin for trin hjælper jer godt igennem den indledende planlægning, markedsføring og rekruttering af børn og deres forældre, hvis I vil starte et nyt Ramasjang Familievolleyhold op.